Gaveregn - hvor?

Med overskriften ”Større tryghed og mere nærhed” har regeringen lanceret deres finanslovforslag for 2019. Regeringen beskriver, at Danmark er inde i et stabilt økonomisk opsving med en rekordhøj beskæftigelse og en vækst på mellem 1,5 og 2 pct. om året. En beskæftigelse der skyldes et højt fagligt niveau i arbejdsstyrken.

 

Alligevel skal der ske fortsat beskæring af centrale institutioner i samfundet, der er vigtige for vores fortsatte vækst og udvikling.

 

Med overskriften ”Større tryghed og mere nærhed” har regeringen lanceret deres finanslovforslag for 2019. Regeringen beskriver, at Danmark er inde i et stabilt økonomisk opsving med en rekordhøj beskæftigelse og en vækst på mellem 1,5 og 2 pct. om året. En beskæftigelse der skyldes et højt fagligt niveau i arbejdsstyrken.
Alligevel skal der ske fortsat beskæring af centrale institutioner i samfundet, der er vigtige for vores fortsatte vækst og udvikling.

Den vækst der er behov for i det offentlige forbrug, bl.a. som følge af den demografiske udvikling opfyldes ikke i finanslovsforslaget.

Regeringen vil med sit finanslovsforslag løfte velfærden med samlet 4,2 mia. kr., hvoraf 2,7 mia. kr. stammer fra tidligere indgået aftaler med kommuner og regionerne. Områder der grundet løbende besparelser har brug for økonomisk hjælp.

De sidste 1,5 mia. afsættes til sundhed, psykiatri, ældrepleje, bedre start for udsatte børn og mindre projekter.  Satspuljen videreføres, med finansiering af midler fra regulering af overførselsindkomsterne, der derfor stiger 0,3 pct. mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet!

Regeringen lægger op til at omprioriteringsbidrag på to pct. fortsættes også på undervisnings- uddannelses- og kulturområdet. I 2022 vil man dog tilbageføre midler til de tre områder, men i den mellemliggende tid vil de årlige nedskæringer på disse områder gå til andre initiativer på finansloven efter politisk prioritering.

For TAT er det helt uforståeligt, at man pakker konsekvensen af finanslov ind med ordene ”nærvær og tryghed”, på en lang række områder er det ikke tilfældet.

Tæppet trækkes væk under erhvervsskolerne
Erhvervsskolerne har siden 2016 været underlagt de 2 procents besparelse, hvilket nu rammer institutionerne hårdt. Frem til 2022 vil skolerne reelt oplevet en 14 procents besparelse, som følge af 2 procents besparelse.  Først i 2022 vil der ske en opbremsning af den budgetmæssige grønthøster, de 842 mio. kr. der samles op skal så fordeles til de tre områder undervisning, uddanneles og kultur.

Skolerne er afhængighed af taxameter, hvor faldende rekruttering og løbende besparelse bliver en meget uheldig cocktail. Taxameteret reguleres ned som følge af fælles indkøbsprogrammer og der sker en reduktion af taksterne til fjernundervisning af de almindelige undervisningstaxametre.

Det er helt uacceptabelt, at store afskedigelsers runder på skolerne nu er eneste vej frem for at få økonomien til at hænge sammen. Man spørger sig selv, hvordan skal skolerne få ro og mulighed for at skabe uddannelser med kvalitet, noget samfundet er helt afhængig af.

I stedet for at tænke økonomisk overlevelse skal skolerne tværtimod fastholde dygtige lærer og leder, og have plads til investeringer i fremtidens teknologiske udvikling, så man kan skabe rammen for den gode erhvervsskole, hvor de unge gerne vil søge ind. Vi har jo en ambition om 25 procent af elever fra 9. og 10. klasse skal bruge erhvervsskolerne, hvor der i dag kun er 19,7 procent. 

Som et lille lysglimt er der afsat en reserve på 600 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. Pengene skal bl.a. følge op på Disruptionsrådets arbejde samt styrkede erhvervsuddannelser. Puljer er ikke noget man kan regne med og er underlagt politiske beslutninger. Derfor er det ikke noget der redder livet ude i virkeligheden.

Det kan undre, at en regering med tætte bånd til erhvervslivet slet ikke ser at det er nødvendigt at samfundet invester i uddannelse for at fastholde dygtige unge til fremtidens arbejdsmarked, der om få år rejser helt andre krav end dem vi kender i dag.

Arbejdstilsynet skal atter beskæres
Den samlede bevilling til Arbejdstilsynet reduceres med 9,1 mio. kr. fra 2018 til 2019, hvilket betyder der kommer færre tilsynsførende –fortsættes reduktionen vil det betyder at hver 3 medarbejder vil være fjernet i 2022.

Vi lever i en tid, hvor der sker en stor nedslidning sted ude på arbejdsmarkedet, selv regeringen anerkender, at op til hver 4. medarbejder må gå på førtidspension eller trække sig ud af arbejdsmarkedet på grund af psykisk eller fysisk nedslidning.

Derfor er det helt ude i hampen, at fjerne de der skal støtte og vejlede virksomhederne om løsninger inden for arbejdsmiljø og som skal hjælpe os til at undgå nedslidning. En så kraftig reduktion kan ikke andet end svække tilsynet og dermed evnen til at komme ud og se tingene rundt på arbejdspladserne før det går galt.

Er det visionært og/eller i virksomhedernes interesse -  næppe, og i forhold til os som arbejdstager er det ganske enkelt uacceptabelt.

Lad os håbe, at der trods alt kommer lidt mere fokus på substans i finansloven fremfor blikket rettet stift mod det kommende valg. Der er behov for fokus på den offentlige vækst, hvis vi skal opleve at velstandsstigningen i samfundet skal mærkes i alle kroge af samfundets maskineri.