Konsekvenser af Coronavirus for TAT-aktiviteter

De fleste af TAT’s medlemmer vil i dag og i morgen blive ’sendt hjem’ – mange med mulighed for hjemmearbejde.

De fleste af TAT’s medlemmer vil i dag og i morgen blive ’sendt hjem’ – mange med mulighed for hjemmearbejde. Som statsministeren så tydeligt informerede om i aftes, gælder det nu at vi alle sammen bidrager til at reducere og udsætte spredningen af smitte – så vores sundhedsvæsen kan bruge kapaciteten til at hjælpe de svageste, de der får brug for intensiv pleje.

Sekretariatsbetjening
TAT’s kontor ligger i en stor bygning hvor flere hundrede har deres daglige gang.

Derfor vil vores sekretariat også omdannes til hjemmekontorer fra i dag og så længe myndighederne mener det er nødvendigt, i første omgang i to uger.

Telefontiden opretholdes som før; tirsdag, onsdag og torsdag fra 10.00  til 12.00. 

Tlf numre; 23 98 21 19  eller  23 42 45 54

Henvendelse på andre tidspunkter til TAT@TAT.dk

Medlemsmøder, seniordag, TR-kurser
De planlagte aktiviteter i marts, april og maj udskydes og der vil blive meldt nye datoer ud, lige så snart, der er realistiske scenarier at planlægge efter.

Forberedelserne til OK21 vil vi gøre mere elektroniske, således at vi inden længe sender information ud, fulgt op af spørgeskema, hvor du som medlem kan tilkendegive dine prioriteringer.