New Public Management og Corydon-doktrinen er død?

Kære Alle

 

I Information kan man læse noget der minder om en dødsannonce:

 

Moderniseringsstyrelsen skal med stor sorg meddele, at New Public Management og Corydon doktrinen den 18. marts 2019 sov stille ind på en mørk gang i Moderniseringsstyrelsen.

 

Vores tanker går til de pårørende i Finansministeriet, politikere, konsulenthuse og Mackenzie.

 

På familiens vegne

Poul Taankvist

 

Der ønskes ikke blomster ved bisættelsen, men donationer kan sættes ind på kontoen til udvikling af fleksible overenskomster og aftaler 

 

 

Tænk, at man nu op til et forestående valg skynder sig at begrave New Public Management og Corydon doktrinen, alle elementer fagbevægelsen og medarbejdere i mange år har udråbt som dræbende for arbejdsglæde og produktivitet. De offentlige arbejdspladser har i lyset af den centrale styring udviklet sig i en atmosfære, hvor man ikke ser mennesker, men bare ser deres cpr nr. på et regneark. 

»Udfordringen er, at vi på for mange
områder har sat for skarpe mål
i forhold til, hvad man må og ikke
må. Det giver en begrænsning af
ledelsesrummet og måske også
en oplevet begrænsning hos de
enkelte medarbejdere af, at de
bruger deres tid forkert,« siger
Poul Taankvist.

Nu skal udvikling ske ved dialog og medinddragelse og man skal nu til at udvikle arbejdspladserne med respekt for de ansatte og deres arbejdsmiljø. Stress skal ikke være en accepteret lidelse og ledelserne skal på uddannelse, så man kan lave attraktive arbejdspladser. 

Dog vokser træerne ikke ind i himlen så nye initiativer skal fortsat følges op ved jævnlige besøg i de mørke gange i Moderniseringsstyrelsen, idet befolkningen har krav på at al udvikling sker med fokus på økonomien og så de understøtter kravet om adgang til de offentlige kontorer 24/7. 
Arbejdsgivernes ønske om fleksible overenskomster og aftaler i en tid med besparelser og afskedigelser bredt i den offentlige sektor er netop det, der forstærker de negative tendenser, der tegner de offentlige arbejdspladser, hvor viden fosser ud, hvor arbejdspresset vokser på de der er tilbage, hvor samspil og dialog er ændret til styring og diktater, og hvor mange falder sammen med stress på grund af manglende hænder og prioritering.

At dygtige ledere kan og er en forudsætning for udvikling af attraktive arbejdspladser, kan man ikke være uenig i. Men uddannelse i ledelse er ikke nok i sig selv, det kræver også et andet værdisæt hos de der skal være ledere; i en ny tid skal der være fokus på mennesker, sociale relationer og evnen at lytte og forstå. Når Moderniseringsstyrelsen vil udvikle ledere så er det ikke i det ovennævnte fokus, så er det fortsat i styring og effektivisering - bare i forklædt i nogle kurser med andre overskrifter. Det skyldes jo også den udvælgelse der er og vil ske til lederstillinger, hvor kun akademiske uddannelser tæller og hvor erfaring fra andre jobs og uddannelser er helt udenfor skiven.    

Det er godt, at man nu ser skriften på stenen, men presset og ønsket om reelle forandringer og opbygning af attraktive arbejdspladser skal fortsat ligge tungt fra de faglige organisationer og befolkningen, for den politiske verden og embedsværket ser fortsat styring som regneark og optimering – mennesket er en dyr ressource i deres øjne og ikke et menneske med behov for trivsel og plads til udvikling.

Ære være New Public Management og Corydon-doktrinens minde