Sommer, sol og regn – typisk dansk sommer.

Efter et veloverstået delegeretmøde i Svendborg med mange spændende oplæg og ikke mindst aktiv deltagelse fra de mange fremmødte delegerede, skal vi nu have arbejdstøjet på og i gang med det faglige og organisatoriske arbejde. Men først er der lige en sommerferie, der velfortjent skal bruges til at samle kræfter og energi.

Covid-19 har taget en ny form, men samfundets effektive vaccinationsprogram gør, at vi alligevel har mulighed for at åbne mere og mere op, ikke bare her i Danmark, men også ude i Europa. Lad os håbe, at krisen er ved at være historie.

I kølvandet på kriser er der altid grobund for ny-tænkning. Digitaliseringen i vores samfund viste sig at være langt bedre forankret end man gik og troede. Kompetencerne var tilstede og skulle bare støves af. Nu vender vi snart tilbage til arbejdet, men meget er forandret - ikke mindst medarbejderne, der pludselig ser deres arbejdsliv meget mere nuanceret. Miljøbevidsthed og grønomstilling sætter transport til og fra arbejde i et nyt lys, kombineret med at en lang række opgaver kan løses hjemmefra på lige så højt et niveau som ved fremmøde. Derfor vil vi ikke bare fra arbejdstagere, men også fra arbejdsgiverne møde et ønske om ny tolkning af arbejdslivet. Her skal vi være aktive og tænke stort, men ikke glemme helheder og især sørge for at de der ikke er trygge ved hjemmearbejde også får deres stemme hørt.

I denne fodboldtid er der dømt ferie og arbejde sendt til hjørnespark. Det gode er, at vi nu har samtidighedsferie, hvilket betyder, at vi skal holde ferie, når vi har ferie.

 Tænk Alene Trivsel i ferien!

God sommer til alle