Ferie - godt at have noget positivt at se frem til.

Hvordan ser det ud med mit ferie regnskab? Her midt i covid-19, er der sikkert mange der ser frem til forår, sol og sommer. Men hvordan er det nu med feriefrihed efter de nye regler?

Den nye samtidighedsferie trådte i kraft 1. september sidste år, hvor man hver måned optjener ferieret til 2,08 dage pr måned. Det betyder, at man frem til udgangen af januar har optjent 5 måneder a 2,08 dag i alt 10,4 dag.

Har man ikke brugt af disse dag hen over efteråret og julen, eller man er blevet beordret til afholdelse af ferie (corona regler) er de 10,4 dage status. Hertil skal man naturligvis lægge de feriefridage man har og eventuelt overført ferie fra det gamle ferie år.

Har man gjort status, kan man nu regne frem og planlægge, hvad man har ”råd” til i antal dage til ferie.

En vinterferie koster typisk 5 dage, fri op til påske fx 3 dage, husk styrelser ofte holder lukket i de indeklemte dage, hvorfor der i år vil være 1 indeklemt dag ved Kristi Himmelfart og 15 dage til sommerferie i alt 24 dage.

Fra februar og til 31 august er der 7 måneder hvilket giver 14,56 dage + det du har opgjort frem til februar.

Har du ikke nok feriedag kan man efter aftale med arbejdsgiveren lave en aftale om at låne dage.

Har du spørgsmål kan du kontakte vores sekretariat.

Husk de gode feriehuse TAT har i Ebeltoft og i Spanien (håber at verdenen ser anderledes ud fra juli)

Fakta:

5 ting du skal vide om den nye ferielov

  • Med den nye model kan lønmodtagerne afholde betalt ferie inden for samme år, som den optjenes. Det kaldes samtidighedsferie. Ferien optjenes over 12 måneder – optjeningsåret går fra 1. september til 31. august.
  • Den nye ferielov sikrer dig ret til 25 dages ferie om året, dvs. præcis det samme som nu. Det svarer til, at man optjener 2,08 feriedage om måneden – eller 0,07 feriedag pr. dags beskæftigelse.
  • Mens ferien optjenes over 12 måneder, kan den afholdes over 16 måneder (1. september til 31. december året efter – dvs. optjeningsåret plus de følgende fire måneder). Lønmodtageren kan kræve, at mindst fire uger placeres inden for optjeningsårets 12 måneder.
  • Man har ret til tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september – også kaldet hovedferieperioden. Arbejdsgiver kan dog placere hovedferien uden for denne periode, hvis man selv samtykker
  •  Du kan holde ferie på forskud, hvis du vil holde ferie på et tidspunkt, hvor du ikke har nået at optjene tilstrækkeligt med feriedage. Du har således mulighed for at aftale med din arbejdsgiver, at du ’låner’ feriedage til at afholde betalt ferie. 

Se reglerne https://fho.dk/wp-content/uploads/2020/03/information-om-ferieforskud-2020.pdf