Coronavirus og nødlove!

Så går vi ind i en ny periode, hvor mange skal arbejde hjemme, og hvor samfundet er gået på vågeblus, det gælder nu frem til 2. påskedag.

Så går vi ind i en ny periode, hvor mange skal arbejde hjemme, og hvor samfundet er gået på vågeblus, det gælder nu frem til 2. påskedag.

Det er en helt uvirkelig situation vi befinder sig i, og selvom man tidligere har set film og læst bøger, hvor sygdomme har indgået som skrækscenarier, har virkeligheden alligevel vist en langt mere alvorlig indgriben i vores liv.

Det at gå en tur og opleve næsten mennesketomme gader, virker lidt surrealistisk, men også folks begyndende mistro og usikkerhed dukker op. Vi skal naturligvis ikke kramme og give hånd som tidligere, men vi har brug for at holde en social kontakt med andre mennesker, nu bare med lidt afstand.

Alle hjælpepakker forlænges og der forsøges, at fastholde og beskytte et samfund, der kan starte op igen, når krisen takker af. Vi ser andre steder i verdenen, hvor man kæmper en desperat kamp for at komme ind og begrænse følgerne af denne sygdom. Følger man de landes kamp, er det dejligt, at vi i Danmark har sat ind på en god måde, og har et sygehusvæsen og skolevæsen der på få timer, har ændret indsats og arbejdsmetoder. Men også alle os med almindelige jobs har oplevet en stor omvæltning. Det at sidde eller være uden kollegaer lige omkring en og kun mødes med dem på Skype eller på andre sociale medier, påvirker en og forstærker følelsen af en form for isolation.

Det at møde ind på arbejde og der være sammen med kollegaer, viser sig nu som en utrolig vigtig del af ens liv, og noget man også efter krisen skal have mere fokus på. 
Vi er i bund og grund sociale væsner, der nyder det at være sammen ikke bare i fritiden og med familien, men også i arbejdslivet. Krisen gør det tydeligt, at arbejdslivet har en helt uvurderlig værdi for os alle, og det kalder på, at vi efter krisen tager fat på at fastholde og udbygge en god arbejdsplads, hvor trivsel og fællesskabet bliver løftet op, og hvor produktion ses som en følge af at vi er sammen og har det godt på kryds og tværs.

Økonomisk sker der store ting, der presser landets- og virksomhedernes økonomi. Mange arbejdspladser lukker ned og det skaber usikkerhed i familierne og stigende arbejdsløshed. Jeg har i den forbindelse - sammen med en god faglig kollega, skrevet til vores hovedorganisation FH, at skulle lønmodtagerne bidrage økonomisk, kunne man frigive de indefrosne feriepenge - ialt 80 - 100 mia. kr. Ved at frigive disse midler ville mange få adgang til løn i optil 5 uger. Det er godt nok ikke alle arbejdsgivere, der har indbetalt til den nye feriefond, men i de særlige tilfælde kunne staten som led i støtte til virksomhederne, skride ind med støtte/lån. Det er faktuelt penge lønmodtagerne har sparet op og som derfor kunne give ro og gøre nytte nu, hvor mange familiers økonomi presses.  

Jeg håber, at alle kommer godt gennem denne epidemi, og at vi efterfølgende får samlet op på det tabte og kan vende tilbage til et velfungerende demokrati, hvor nødlove er historie og vi som samfund har lært, at vi ved sammenhold og støtte kan klare selv de værste udfordringer. 

Overenskomstforhandlinger på det private område ser ud til at nærme sig en afslutning. Vi skal i efteråret fremsende krav til aftaleforhandlingerne på vores område. Måske skulle vi se på nogle af de oplevelser vi har fået her i krisen og sætte det ind som krav udover den nødvendige lønregulering fx en trivselspakke, hvor ikke bare arbejdsmiljø er i fokus, men hvor arbejdsgivere og arbejdstagere forpligtiges til at vægte kollegaskab ind på side med produktivitetskrav.

TAT kunne jo passende omskrives til - Tør At Trives.