Hvad sker der med vores arbjdsmarket, hvis der i EU vedtages krav om mindsteløn

I EU arbejdes der med at sikre mindsteløn i hele EU. Det kan jo virke meget sympatisk, især når man ser de løn forhold der er flere steder i EU. Men i vores verden, har vi netop udviklet et arbejdsmarked, hvor der via et fagligt system med to parter er indført ordnede forhold og overenskomstdækning på en meget stor del af arbejdsmarked.

I EU arbejdes der med at sikre mindsteløn i hele EU. Det kan jo virke meget sympatisk, især når man ser de løn forhold der er flere steder i EU. Men i vores verden, har vi netop udviklet et arbejdsmarked, hvor der via et fagligt system med to parter er indført ordnede forhold og overenskomstdækning på en meget stor del af arbejdsmarked.

Et EU indgreb vil dermed sætte ild ind under dette system, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler sig frem til forhold ikke bare på ser på lønsiden.

Vi står netop nu overfor en ny aftalerunde i 2020 - på det private område og for os på det offentlige i 2021. Noget af det vi skal se på er blandt andet løn og regulering af samme, men der er også en hel palet af andre forhold ,der vil indgå i forhandlingerne, fx kompetenceforhold, arbejdstid og frihed, orlovsordninger, pension etc.

Et EU indgreb er derfor mere alvorligt end vi lige går og tror, da et EU diktat om mindsteløn vil sætte vores forhandlingssystem under pres og vi vil få et system, hvor forhandlingssystemet mister kraft og energi. 

I EU virker de nordiske lande meget bagstræberiske, da vi naturligvis kæmper for vores system og dermed ikke ser nødvendigheden af at få det varslede mindstelønssystem til at gælde hos os.

Behovet for de faglige organisationer er mere og mere nødvendige, da vi oplever pres på kendte arbejdsvilkår via nye og anderledes ansættelsesformer og manglende opslutning bag de forhandlingsberettigede organisationer. Derfor har vi ikke brug for yderligere udvanding af det faglige system..

Læs mere i vedhæftede artikel ”Fra Fagligt EU bragt d. 22/11-19”