Rådgivning

Her finder du de oftest stillede spørgsmål udvalgt af sekretariatet. Finder du ikke svar på det du søger så klik her og send os en email. TAT bestræber sig på at besvare alle spørgsmål indenfor 24 timer.

TAT yder sine medlemmer rådgivning om deres faglige interesser vedrørende ansættelses- og pensionsforhold. TAT rådgiver om økonomiske, uddannelsesmæssige og kollegiale forhold m.m.

Vi kan kontaktes digitalt døgnet rundt.

Og telefonisk i sekretariatets telefon tid: Mandag til fredag 09.00 til 15.00 på tlf. 3376 8696.

KLIK på nedenstående spørgsmål for at få svar

 

ATP-forhøjelse fra den 1. januar 2005 ?

På sigt betyder det, at din fremtidige ATP-pension vil blive højere end den er på grundlag af indbetaling efter Sats C.

CO II har med virkning fra den 1. januar 2005 forhandlet en forhøjelse af Sats C til Sats A. Det betyder, at egetbidraget forhøjes fra 42,15 kr. til 74,55 kr. pr. måned, arbejdsgivernes bidrag forhøjes fra 84,30 kr. til 149,10 kr. pr. måned, og den samlede indbetaling forhøjes således fra 126,45 kr. til 223,65 kr. pr. måned (alle for heltidsansatte). Som konsekvens af overgangen til Sats A forhøjes bidraget i henhold til beslutning i ATP's bestyrelse pr. 1. januar 2006 med 6%.

Hvornår stiger jeg i løn ?

  • Med virkning fra 1. april 2005/overenskomstperiodens start ydes en generel lønforhøjelse svarende til 2,30 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2005.

  • Med virkning fra 1. april 2006 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,52 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2005.

  • Med virkning fra 1. april 2007 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,94 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2005.

Stigningerne udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen.

Herudover er der mulighed for at forhandle lokale tillæg med din ledelse.

Kan pensionerede statstjenestemænd ansættes i en kommune ?

En tjenestemand, der er pensioneret i staten, kan godt ansættes i en kommune.

Det er ansættelsesmyndigheden (kommunen), der træffer beslutning om på hvilke vilkår en pensioneret tjenestemand ansættes. Hvis man ansættes på normale overenskomstvilkår, fx mellem Kommunernes Landsforening og HK/Kommunal, kan man også optjene pensionsret i stillingen (der kan være aldersmæssige begrænsninger for optagelse i pensionsordningen). Statspensionen vil fortsat blive udbetalt samtidig med ansættelsen.

Kan jeg uansøgt forflyttes til et andet tjenestested ?

Ja. Arbejdsgiveren har retten til "at lede og fordele arbejdet", og kan i den forbindelse beordre en tjenestemand til at gøre tjenestested et andet sted end det sædvanlige.

Inden for forsvar, politi og toldvæsen har der aldrig været diskussion om, at de ansat-te har en forflyttelsespligt. Inden for andre områder, fx TAT, har det været ret ualmindeligt, at tjenestemænd blev flyttet fra deres hidtidige tjenestested til et andet. I de senere år har vi haft flere sager om uansøgt forflyttelse hvor det er åbenbart, at ledelsen har ret til at flytte en medarbejder i institutionen fra et tjenestested i København til Viborg, eller fra en underinstitution i provinsen til København.

Hvis man modsætter sig en uansøgt forflyttelse har det karakter af, at man selv opsiger sin stilling, og man vil blive afskediget med 3 måneders varsel.

Kan man få flyttegodtgørelse ved tvungen forflyttelse ?

Som statsansat har man mulighed for at få flyttegodtgørelse ved tvungen forflyttelse. Det er en betingelse for at få flyttegodtgørelse, at flytningen er forårsaget af forflyttelsen, og at flytningen bringer medarbejderen væsentlig nærmere det nye arbejdssted. Det forudsættes ligeledes, at afstanden mellem den gamle og den nye arbejdsplads er så stor, at det er sædvanligt at flytte. Det kan nævnes, at krav om flyttegodtgørelse er blevet afvist inden for det storkøbenhavnske område.

  • Selve flytningen

  • En besigtigelsesrejse for den ansatte og dennes ægtefælle

  • Rimelige udgifter til installationsudgifter hvis arbejdet udføres af en autoriseret installatør

Det er også muligt efter nærmere angivne betingelser at få dækket udgifter til dobbelt husleje. Udgifter til dobbelt husførelse kan dækkes i en periode på 12 måneder Hvis man ikke umiddelbart flytter, kan man få dækket de forøgede transportudgifter i en periode på 12 måneder

Reglerne om flyttegodtgørelse for statsansatte fremgår af aftale af den 22.6.2000 mellem Finansministeriet og Centralorganisationerne.

Er der grænser for hvilken forøgelse af transporttiden, man må tåle ?

Som retsgrundlaget er på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at give et særligt præcist svar for så vidt angår tjenestemænd. Der findes ikke domme, der har sagt, at en given afstand var for lang, men der findes en afgørelse som siger, at en flytning af tjenestestedet fra København til Næstved ikke ligger ud over hvad en tjenestemand må tåle. Der er ingen tvivl om, at grænserne for hvad man på tåle, er videre når ændringerne sker som led i en generel reform.

I praksis har det vist sig, at der ikke er grænser for, hvor langt væk fra sit oprindelige tjenestested en tjenestemand kan forflyttes.

Hvad er en ny passende stilling for mig som tjenestemand? Hvor meget skal jeg acceptere?

  • Løn
  • Titel
  • Arbejdets art
  • Uddannelse
  • Ledelse
  • Budgetansvar

Det beror på en konkret og individuel vurdering om stillingen kan anses for passende. Kontakt TAT, hvis du mener, at du ikke er blevet tilbudt en passende stilling.

Jeg er blevet afskediget, hvad skal jeg gøre ?

Som tjenestemænd skal du afskediges i henhold til Tjenestemandsloven. Inden du afskediges skal din centralorganisation (CO II), og du selv have mulighed for at komme med en udtalelse. Du vil således modtage en sindetskrivelse, hvoraf fremgår, at dit arbejdssted agter at afskedige dig, men inden man gør det, skal du komme med en udtalelse. Et tilsvarende brev sendes til CO II, som sender det videre til TAT. TAT vil tage kontakt til dig og din tillidsmand og udarbejde et svar. Det er en god idé at koordinere dit eget svar med TAT's.

Så det korte svar er. Afvent at TAT tager kontakt, men du er selvfølgelig velkommen til kontakte sekretariat, hvis der er tvivlsspørgsmål.

Er man sikret mod afskedigelse som følge af strukturreformen ?

TAT mener, at man er sikret mod afskedigelse som følge af strukturreformen, da regeringen har givet en ansættelsesgaranti. Dette fremgår også af de udmeldinger, vi har fået fra finansministeren. Desværre lever de lovudkast, vi har set, ikke helt op til dette, idet der reelt ikke er en ansættelsesgaranti for de kommunale og statslige medarbejdere, der omfattes af reformen.

Kan man få orlov til at pleje sin syge ægtefælle ?

Hvis man ønsker at pleje sin syge ægtefælle, skal man "ansættes" hertil af sin kom-mune. Ansættelsen kan opdeles i flere perioder og kan i alt vare 6 måneder. Man vil ikke få løn under sådant fravær og perioderne medregnes ikke i løn- og pensionsancienniteten. Såfremt kommunen vil medvirke til denne ordning, udbetaler de 16.556 kr. om måneden i dagpenge.

Kan jeg får orlov [tjenestefrihed uden løn] fra min stilling og med hvilket varsel ?

Tjenestemandslovens § 58 foreskriver, at "Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet".

Efter almindelig praksis skal man søge om orlov med samme varsel som ved afsked (d.v.s. med 3 måneders varsel). Det er ikke usædvanligt, at en styrelse kan imødekomme en ansøgning med kortere varsel end de 3 måneder.

Regler om orlov uden løn fremgår af institutionens Personalehåndbog. Der er ofte fastsat grænser for, hvor lang tid man kan få orlov, fx maksimalt 6 måneder. En styrelse kan godt afslå en ansøgning om orlov med henvisning til "institutionens tarv".

Hvordan får man et fleksjob ?

Hvis man ikke længere kan klare en arbejdsuge i fuldt omfang på grund af sygdom, er der mulighed for at få bevilget et fleksjob. Man skal i samarbejde med sin kommune samt ved hjælp af lægelige erklæringer have beskrevet og vurderet resterhvervsevnen i en ressourceprofil. Det skal fremgå heraf, at arbejdsevnen er varigt nedsat, før et fleksjob kan bevilges. Herudover skal arbejdsgiveren indvilge i at tilbyde et fleksjob. Kontakt sekretariatet hvis du ønsker at få bevilget et fleksjob, så vil vi i samarbejde med vores socialrådgiver hjælpe dig igennem hele forløbet.

Kan ledelsen opsige tillidsmandshvervet ?

Ja. I aftalen om tillidsrepræsentanter i staten er det i § 15, stk. 2 fastsat, at

Hvervet som tillidsrepræsentant ophører, hvis antallet af medarbejdere, som den pågældende repræsenterer, i en periode på 3 måneder har været mindre end 5, og institutionen skriftligt meddeler organisationens hovedkontor, at man ikke ønsker tillidsrepræsentanthvervet opretholdt" [TAT's fremhævning; aftale af 27. juni 2003, Personalestyrelsens cirk. nr. 053-03).

Det er ikke tilstrækkeligt, at institutionsledelsen meddeler en tillidsrepræsentant, at tillidshvervet ophører. Der skal rettes skriftlig henvendelse herom til TAT's sekreta-riat, Niels Hemmingsens gade 10, 4., 1153 København K.

Opsigelsen af tillidsmandshvervet hænger nøje sammen med kravet i aftalens § 2, stk. 2, hvori det er bestemt, at der skal 5 medarbejdere til, for at der kan anmeldes en tillidsrepræsentant.

Bemærk: Institutionsledelsen kan ikke meddele de tilbageværende TAT'ere, at de fremover er repræsenteret af en anden (organisations) tillidsrepræsentant. TAT fast-holder suverænt aftale- og forhandlingsretten for signe medlemmer, men kan dog under særlige omstændigheder anmode en anden (CO II-organisations) tillidsrepræsentant om at forhandle på TAT's vegne. Resulterer forhandlingen i en aftale, skal denne indsendes til og godkendes af TAT.

Har jeg ret til en senioraftale ?

Senioraftalen er en kan aftale, hvilket vil sige, at din arbejdsgiver skal indvillige i, at der laves en aftale. Kontakt sekretariatet, hvis du vil have undersøgt mulighederne for en senioraftale.

Kan jeg selv lave en resultatkontrakt ?

Du kan godt selv udforme indholdet i en resultatkontrakt i samarbejde med din leder. TAT skal imidlertid godkende kontrakten, således at de bedst mulige vilkår sikres. Kontakt sekretariatet for yderligere råd og vejledning.

Kan man få varmefri ?

Nej.

Skal der lægges referat/notat af sygesamtale i min personalesag ?

Der er ikke tvivl om, at en notat/referat af en sygesamtale skal lægges på personalesagen.

Finansministeriets har i et cirkulære af 16/9 1994 bestemt, at der skal føres sygedagslister for samtlige ansatte i staten. På listerne skal også registreres fravær på grund af særlige forhold.

Sygedagslisten bruges bl.a. som grundlag for at vurdere om et længerevarende sygdomsperiode eller et hyppigt sygefravær giver anledning til ændringer i et ansættelsesforhold.

Efter offentlighedslovens § 6 skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger om en sags faktiske omstændigheder, notere oplysningerne (og lægge notat herom på sagen). Det samme gælder, hvis myndigheden bliver bekendt med oplysningerne på anden måde.

Notatpligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne fremgår af sagens dokumenter.

Selv om sygedagslisterne indeholder (summariske) oplysninger om sygefravær (og fravær af andre årsager), så indeholder den ikke oplysninger om evt. sygesamtaler. De oplysninger, der kommer frem under en sådan samtale, skal noteres, da de (evt.) skal indgå som grundlag i en (senere) afgørelse.

Kan man lave en begunstigelseserklæring på tjenestemandspensionen således, at pensionen tilfalder ens samlever i tilfælde af dødsfald ?

Nej, det kan man ikke. Kun ægtefæller (eller registrerede partnere) er berettiget til ægtefællepension (tjenestemandspension) efter en afdød tjenestemand. Man kan ikke begunstige en papirløs samlever med en pension, som de ikke er berettiget til.

Så skal din samlever have ægtefællepension efter dig er den eneste mulighed altså at indgå ægteskab /registreret partnerskab.

Arbejdes der på at sidestille samlever med ægtefæller pensionsmæssigt i forhold til tjenestemandspension ?

Så vidt det er TAT bekendt arbejdes der p.t. ikke med dette spørgsmål i CO II. Men det kan blive aktuelt, når ægtefællespensionsudvalgets betænkning [offentliggjort november 2005] skal behandles. Det kan i så fald tænkes, at emnet bliver bragt på bane i forbindelse med aftalefornyelserne pr. 1. april 2008.

CO II's pensionsordning - hvad er det ?

TAT (og CO II) har valgt PFA Pension som samarbejdspartner. Det betyder, at alle (overenskomstansatte) og tjenestemandslignende ansatte automatisk bliver omfattet af CO II Pensionsordningen i PFA. Pensionsbidraget er for tiden 18% af den pensionsgivende løn.
Hvis du er tjenestemand og har et pensionsgivende tillæg, får du også en pensionsopsparing i PFA. Pensionsbidraget udgør for tiden 18% af den pensionsgivende løn. Link til PFA's hjemmeside.

 

En tjenestemand afskediges med rådighedsløn, fordi hans stilling er nedlagt. Kan arbejdsgiveren stille krav om, at et stort over/medarbejde, der er pålagt og udført i opsigelsesperioden, skal afvikles som afspadsering, når tjenestemanden er afskediget og overgået til rådighedsløn ?

Hvis tjenestemanden i sin opsigelsesperiode har ganske meget overarbejde skal dette overarbejde honoreres efter reglerne. Det kan ikke afspadseres i perioden med rådighedsløn. Det betyder endvidere, at der skal beregnes feriegodtgørelse af overarbejdet.

Når tjenestemanden først er overgået til rådighedsløn er hans status som om han er pensioneret: han er ikke længere i tjeneste og kan derfor heller ikke afspadsere optjent over/merarbejde, da der ikke er noget at afspadsere i.

Hvis tjenestemanden derimod er meddelt tjenestefrihed med løn i opsigelsesperioden ("fritstilles") vil tjenestestedet (normalt) kunne stille krav om, at tilgodehavende over/merarbejde er afviklet (helt eller delvist) i opsigelsesperioden.

Hvor stort er pensionsbidraget - og hvem betaler ?

Inden for CO II's forhandlingsområde gælder aftale mellem Finansministeriet og CO II af 26. juni 2002 (Personalestyrelsens cirkulære nr.032-02), hvorefter pensionsbidraget pr. 1. april 2002 udgør 18% af den pensionsgivende løn. Hele pensionsbidraget finansieres af arbejdsgiveren, men 1/3 af pensionsbidraget betragtes som eget bidrag.

Aftalen omfatter såvel pensionsgivende tillæg efter det gamle lønsystem som pensionsgivende løndele (kvalifikations-, funktionstillæg) under nyt lønsystem.

 

Periode

 

 

 

 

Eget + arbejdsgiverbidrag

 

 

 

 

Samlet pensionsbidrag

 

 

01.04.1988 - 31.03.1990

2 + 4 %

6 %

01.04.1990 - 31.12.1992

4 + 8 %

12 %

01.01.1993 - 31.12.2001

5 + 10 %

15 %

01.01-2002 - 31.03.2002

5,53 + 11,07 %

16,6 %

01.04.2002 >

6 + 12 %

18 %

 

 

Gruppelivsforsikring - begunstigelse af ægtefælle ?

Hvis man er gift - eller agter at indgå ægteskab / registreret partnerskab - er ægtefællen / den registrerede partner "nærmeste pårørende" og der skal ikke underskrives en særlig begunstigelseserklæring.

For så vel den obligatorisk gruppelivsordning i staten, som de fleste statsansatte er omfattet af, og den frivillige gruppelivsordning i CO II (som TAT's medlemmer kan tegne ved siden af) gælder, at den forsikredes nærmeste pårørende er indsat som begunstiget ved den forsikredes død.

"Nærmeste pårørende" er i loven bestemt som følgende i den angivne rækkefølge:

1. Afdødes ægtefælle / registrerede partner, dog ikke hvis separation foreligger ved dødsfaldet. Ved skilsmisse er ægteskabet og den fraskilte er følgelig ikke afdødes ægtefælle.

2. Afdødes børn. Skulle et barn være død før den forsikrede, træder barnets børn i barnets sted.

3. Arvinger ifølge testamente.

4. Arvinger ifølge loven, d.v.s.

a) Afdødes forældre eller disses efterkommere (søskende og søskendebørn)

b) Afdødes bedsteforældre eller disses børn (afdødes onkler og tanter men ikke fætre og kusiner).

5. Staten.

Særlige begunstigede: Hvis den forsikrede ønsker at summen skal tilfalde andre - fx en samlever, en velgørende forening eller et barn i stedet for ægtefællen - er der åbnet adgang i gruppelivsaftalerne til at indsætte særlige begunstigede, hvilket sker ved henvendelse til Forenede Gruppeliv.

Særlig begunstigelseserklæring kan rekvireres i foreningens sekretariat (tlf. 3376 8620).

Tjenestemandspension i forbindelse med separation og skilsmisse

Egenpensionen er knyttet til tjenestemanden og kan ikke deles eller overføres til andre. Så hvis du søger dog afskediget eller afskediges i separationsperioden er egenpensionen din fuldt og helt.

Ægtefællepension:

Retten til ægtefællepension berøres ikke af separation. Hvis du afgår ved døden mens I er separeret, vil den fraseparerede hustru fortsat være berettiget til ægtefællepension (fordi ægteskabet ikke var endeligt opløst).

Der er knyttet betingelser til ægtefællepensionen:
1)Ægteskabet skal være indgået før tjenestemanden er fyldt 65 år,
2)Før tjenestemanden er afskediget med ret til egenpension efter tjenestemandspensionslovens § 2 og
3)Mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Ad 2) betyder, at der ikke er ret til ægtefællepension i tilfælde, hvor ægteskabet er indgået efter en tjenestemands overgang til rådighedsløn, og
Ad 3) gælder ikke, hvis dødsfaldet skyldes et akut ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

En fraskilt hustru (men ikke en fraskilt mand, da kvinder ikke efter loven kan pålægges underholdsbidrag) kan dog have bevaret retten til enkepension, jf. lov nr. 102 af 14.03. 1941 om bevarelse af enkepension ved separation og skilsmisse med senere ændringer (enkepensionsloven).

Det er en betingelse for, at en  har bevaret pensionsretten ved skilsmissen, at

1)Ægteskabet har varet mindst 5 år,
2)at der efter skilsmissen påhviler manden pligt til at yde underholdsbidrag til hustruen og
3)at der ikke ved skilsmissen er bestemt, at hustruen ikke bevarer sin ret til enkepension.

Hvis der er aftalt eller pålagt manden en tidsbegrænset underholdspligt, bortfalder den fraskilte hustrus enkepensionsret ved denne periodes udløb med den virkning, at hele pensionen tilfalder en evt. enke (i et nyt, ved dødsfaldet værende ægteskab).

Lov nr. 483 af 7.6.2006 om pensionsrettigheders behandling ved død samt separation og skilsmisse gælder for separationer og skilsmisser, der meddeles efter den 1.1.2007.

Helt overordnet betyder loven, at efter den 1.1.2007 tilhører enhver pension den person, der står på opsparingen. Sådan har det stort set altid være med fx arbejdsmarkedspensioner og overenskomstaftalte pensioner. Det nye er, at det fra 1.1.2007 også gælder for rate- og kapitalpensioner. Fremover bliver rate- og kapitalpensioner som udgangspunkt ikke delt i en eventuel skilsmisse.

Du kan se mere om ægtefællers pensionsrettigheder på http://www.familiestyrelsen.dk

Yder TAT bidrag til politiske partier?

Nej.

Efterløn efter fortrydeordning

Flere medlemmer, der ikke er tilmeldt efterlønskontingentet via arbejdsløshedskassen, har spurgt om der er noget ”at hente” i efterlønsordningen, hvis man er født før 1.7.1960.
Hovedreglen for at kunne få efterløn er, at man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse i 25 år inden for 30 år og have betalt efterlønskontingent i 25 år.

For personer, der er født før 1.3.1952 og har været medlem uafbrudt fra den 31.3.1992 og frem til efterløn og har betalt efterlønskontingent siden 1.4.1999 gælder den gamle overgangsregel om, at man skal have været medlem af arbejdsløshedskassen i 20 år inden for 25 år. [Er man født 28.2.1952 er man altså berettiget til efterløn pr. 28.2.2012 = 60 år].

For personer, der er født før 1.7.1964 og har været medlem i sammenlagt 20 år inden for de seneste 25 år og har betalt efterlønskontingent siden 1.7.1999 gælder, at de er berettiget til efterløn, selv om de ikke opfylder kravet om medlemskab inden for 30 år.

Alt andet lige: Da du skal optjene 20 års anciennitet (ved indbetaling af efterlønskontingent) vil du fra 1.7.2007 skulle betale kontingent frem til 30.6.2027 /du vil så være fyldt 67 år). Ergo: Du kan ikke optjene ret til efterløn inden du bliver berettiget til folkepension.

Hvordan beregnes antallet af feriedage?

Efter den gældende ferieaftale (der gælder på statens område) optjenes 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret, der er lig kalenderåret. Det svarer til 25 dages ferie om året.(Det gælder for medarbejdere med en almindelig 5-dages uge).

Ferien optjenes uafhængigt af beskæftigelsesgraden.

Der optjenes 0,42 særlig feriedag for hver måneds ansættelse i optjeningsåret.

Det svarer til 5 særlige feriedage om året.

Særlige feriedage optjenes også uafhængigt af beskæftigelsesgraden.

Eksempel:

Du arbejder nedsat tid og har fri hver onsdag.

Du har 5 ugers ferie årligt (+ 5 særlige feriedage). De 5 ugers ferie fordeles på 5 mandage, 5 tirsdage, 5 onsdage, 5 torsdage og 5 fredage. At du har fri hver onsdag indebærer blot, at denne fridag indgår i ferien, fordi dit arbejde er tilrettelagt på den måde.

Har det betydning for min efterløn, hvis jeg får en eller anden form for fratrædelsesbeløb?

Hvis du går på efterløn som 62-årig og i forbindelse med en frivillig fratræden modtager en løbende supplerende ydelse indtil det 65. år, vil denne ydelse sammen med tjenestemandspensionen indgå i beregningen af, hvor meget der skal modregnes i efterlønnen.

Hvis du derimod får et fratrædelsesbeløb i henhold til rammeaftalen om frivillig fratræden, får den ingen betydning for din efterløn. (Det samme gælder, hvis en overenskomstansat får en fratrædelsesgodtgørelse efter Funktionærlovens § 2a svarende til 1, 2 eller 3 måneders løn efter 12, 15 1ller 28 års ansættelse).

Er du i tvivl bør du kontakte FTF-A på tlf. 70 13 13 12 (mandag-torsdag kl. 09.30-15.00, fredag kl. 09.30-14.30).

Er der grænser for at være fuldtidsforsikret i arbejdsløshedskassen?

Det er der ikke. Grænsen for deltidsforsikring er op til 30 timer om ugen (lavere kontingentsats).

Hvis du fx ønsker at reducere arbejdstiden fra 5 til 4 dage om ugen, dvs. nedsætte arbejdstiden med 7,4 timer, kan du fortsat være fuldtidsforsikret. Det kan i værste fald komme til at koste dig dagpenge for 20 timer.

Er du i tvivl bør du kontakte FTF-A på tlf. 70 13 13 12 (mandag-torsdag kl. 09.30-15.00, fredag kl. 09.30-14.30).

Skal tjenestetelefoner (mobiltelefoner) være åbne under ferie, i weekends eller på søgnehelligdage?

Sådanne arbejdstelefoner skal ikke være åbne under ferier, i weekends eller på søgne-helligdage, fordi du har fri.>

Jeg skal være far! Og min kæreste er selvstændig og vil ikke holde sin forretning lukket længere end nødvendigt. Hvor mange ugers barselorlov har jeg krav på?

I er omfattet af to regelsæt: 1) barselslovgivningen og regler om barselorlov og barsels-dagpenge, og 2) den statslige barsel aftale af 15.9.2005.Loven:Moderen har pligt til at holde de 2 første uger efter fødslen og ret til orlov i de efterfølgende 12 uger.Faderen har ret til at holde indtil 2 ugers fædreorlov efter den 14. Uge efter fødslen.Forældrene har samlet ret til dagpenge i 32 uger.Statens aftaleModeren har ret til 6 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselorlov efter fødslen.Faderen har inden for de første 14 dage ret til 2 ugers lønnet fædreorlov.Herudover har du (da kun du er omfattet af den statslige aftale) ret til 10 ugers fædreorlov med løn. Endelig har du ret til løn i yderligere 2 uger, som kan placeres frit inden for forældreorloven. Din samlede ret til frihed med løn udgør i alt 14 uger.Hvis din kæreste kun udnytter sin dagpengeret i meget begrænset omfang, kan du udnytte de resterende uger til nat tage orlov uden løn, men med dagpenge. Du skal være opmærksom på, at din styrelse får dagpengerefusion i de (max. 14) uger, du har orlov med løn. Hvis din kæreste ”kun” har udnyttet 4 af sine samlede ret til 52 ugers orlov med dagpenge, kan du udnytte resten minus det antal uger, som du har haft orlov med løn.Husk at varsle arbejdsgiveren 3 måneder i forvejen, når/hvis du vil udnytte orlovsretten.>

Jubilæumsanciennitet og -gratiale

Jubilæumsancienniteten regnes fra den første ansættelse i den danske stat, inkl. evt. ansættelse på prøve eller i aspiranttjeneste. Beskæftigelsesperioder som statsansat i Grønland medregnes.Til ansættelse i den danske stats tjeneste regnes ansættelse i samtlige statsinstitutioner og –virksomheder. Endvidere medregnes beskæftigelse i folkeskolen forud for 1.4.1993 og i folkekirken.Beskæftigelsesperioder i eksempelvis kommuner, amtskommuner, Danmarks Radio eller private/selvejende institutioner (uanset evt. statstilskud) kan derimod ikke medregnes.Jubilæumsgratialet udgør i staten 5.600 kr. ved 25 års jubilæum, 7.000 kr. ved. 40 års jubilæum og 8.400 kr. ved 50 års jubilæum.For personale, der er overgået til staten i forbindelse med kommunalreformen gælder følgende regler:Indtil 1.4.2008:Du tager din jubilæumsanciennitet, optjent i (amts)kommunen, med over i staten, og størrelsen af gratialet vil være det samme som hidtil.Størrelsen af gratialet er forskellige fra (amt)kommune til (amt)kommune og af hvilken charge man besidder på jubilæumsdagen. Det kan variere fra noget, der ligner statens satser, til en månedsløn. Efter 1.4.2008:Størrelsen af jubilæumsgratiale vil blive fastsat efter de statslige regler (se ovenfor).

Gælder ferieloven ikke for tjenestemænd

Nej. I Ferielovens § 2 er det fastsat, at loven ikke gælder ”for 1) lønmodtagere i statens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemand, 2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og 3) lønmodtagere, der har aftalt andre ferieregler efter lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.”.På ovennævnte område gælder en særlig aftale af 9.11.2005 om ferie, indgået mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer. Denne aftale har virkning fra den 1.4.2005. Efter aftalens § 1 gælder denne for ”tjenestemænd og tjenestemands-lignende ansatte samt for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse”.Den statslige ferieaftale kan du finde på Personalestyrelsens hjemmeside www.perst.dk – gå ind under publikationer (Publikationer 2006, nederst på side

Tjenestemændenes pensionssystem

Langt de fleste ansatte i staten mv. er i henhold til lovgivning eller overenskomst omfattet af en pensionsordning som led i deres ansættelsesforhold.

Nedenfor finder du en mere uddybende – men ikke fuldstændig – beskrivelse af tjenestemændenes pensionssystem.

Inden for TAT’s aftale- og forhandlingsområde er ansatte på tjenestemandslignende vilkår eller på overenskomstvilkår omfattet af den af Statstjenestemændenes Centralorganisation II tegnede ”CO II Pensionsordning” i PFA Pension.

Alle andre er som tjenestemænd i staten omfattet af lov om tjenestemandspension. (For enkelte grupper af tjenestemandslignende ansatte gælder, at de har pensionsmæssige rettigheder, der svarer til statstjenestemændenes).

Tjenestemandspensionen er en såkaldt ”tilsagnspension”, hvor der ikke foretages en pensionsopsparing på en pensionskonto for hver enkelt tjenestemand, men hvor den aktuelle, løbende udgift til tjenestemandspension optages som driftsudgift på de årlige finanslove.

Generelt

Tjenestemandens pension beregnes som en procentdel af den pensionsgivende løn på det skalatrin, som tjenestemanden pensioneres fra. De enkelte pensionsalderår indgår i beregningsprocenten, således af 1.-16. år indgår med hver 1,75 procentpoint, 17.-32. pensionsalderår indgår med hver 1,50 procentpoint, og at 33.-37. pensionsalderår indgår med hver 1 procentpoint. Den maksimale pension udgør således efter 37 års ansættelse 57,00 % af den pensionsgivende løn.

Følgende elementer indgår i beregningen af tjenestemandspensionen: 1) værdien af den pensionsgivende skalatrinløn på afskedigelses/pensioneringstidspunktet, 2) et evt. særligt tillæg efter TPL § 6, stk. 3, 3) det hele antal år, du har været tjenestemand efter at være fyldt 25 år og 4) et tillæg såfremt du går på pension før du fylder 65 år eller opnår ret til folkepension, herunder et særligt fradrag, hvis størrelse er afhængigt af, hvornår du går på pension før du fylder 65 år.

Går du på pension før du fylder 65 år eller opnår ret til folkepension, foretages der et (livsvarigt) fradrag i pensionen. Fradraget udgør (februar 2008) 10 % ved 60 år, 7 % ved 61 år, 4 % ved 62 år, 3 % ved 63 år og 2 % ved 64 år. Går du før du fylder 62 år sker der tillige en reduktion af U/65-tillægget med 50 %.

Tjenestemænd i staten mv. optjener pensionsret og opnår ret til fuld tjenestemandspension efter 37 års ansættelse efter det fyldte 25. år. Du optjener pensionsalder under prøveansættelsen under forudsætning af, at du er fyldt 25 år.

En tjenestemand på prøve, der ikke er varigt ansat i en anden tjenestemandsstilling, og som ikke er fundet egnet til varig ansættelse efter prøvetiden og afskediges af denne årsag, er ikke berettiget til egenpension.

Hvis en tjenestemand afskediges uansøgt som følge af, at hans stilling nedlægges, er han berettiget til afsked med rådighedsløn (TL § 32) i 3 år (dog længst til det tidspunkt, hvor han opnår ret til folkepension). Denne periode medregnes fuldt ud i optjeningen af pensionsalderår.

Tjenestemandspensionssystemet omfatter følgende pensionsformer:

• Egenpension,
• Ægtefællepension,
• Børnepension og børnepensionstillæg,
• Svagelighedspension, herunder kvalificeret svagelighedspension,
• Tilskadekomstpension og
• Opsat pension.

Egenpension

Du er berettiget til egenpension, når du har haft 10 års fuldtidsansættelse i en stilling, hvor ansættelsen kan medregnes i pensionsalderen efter at du fyldte 25 år (TPL § 2).


En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilke han efter sit fyldte 25. år har været statstjenestemand eller tjenestemands i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre (før den 1.1.1988) eller Grønlands landsstyre eller hjemmestyre (før den 1.1.1980) eller har været berettiget til rådighedsløn eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis den pågældende ikke var fyldt 65 år (TPL § 4).

Ægtefællepension

Den efterlevende ægtefælle efter en tjenestemand eller en pensioneret tjenestemand er berettiget til ægtefællepension, hvis ægteskabet blev indgået,

1. før den afdøde tjenestemand var fyldt 65 år, og
2. før den afdøde tjenestemand var afskediget med ret til egenpension, og
3. mindst 3 måneder før dødsfaldet.

Den sidste bestemmelse gælder ikke, hvis dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

Finansministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at en ægtefælle efter en tjenestemand kan være berettiget til ægtefællepension, selvom den første regel ikke er opfyldt, hvis ægtefællerne tidligere har været gift med hinanden.

Ægtefællepensionen udgør for hvert pensionsalderår 71 % af egenpensionen, og beregnes på baggrund af den pensionsalder, som tjenestemanden havde optjent, dog mindst efter 15 års pensionsalder.

Ægtefællepension efter en egenpensionist, som ved sin død oppebar kvalificeret svagelighedspension, beregnes på grundlag af afdødes optjente pensionsalder + det antal år, hvori han fik kvalificeret svagelighedspension.

Hvis en ægtefællepension skal deles mellem flere berettigede, deles den mellem de berettigede i forhold til det antal påbegyndte år, hvor hver har været gift med tjenestemanden. Den enkelte andel udgør dog altid mindst 1/3 af pensionen.

Børnepensionstillæg og børnepension:

En pensioneret tjenestemands børn samt stedbørn (ægtefælles børn), som er medtaget til forsørgelse i det fælles hjem, er berettiget til børnepensionstillæg.

Den samme kreds af børn er ved tjenestemandens død berettiget til børnepension.

Børnepensionstillæg og børnepension udbetales indtil udgangen af den måned, hvori barnet fylder 21 år.

Såvel børnepensionstillægget og børnepensionen er uafhængig af tjenestemandens lønmæssige placering og pensionsalder. Størrelsen af børnepensionstillægget og børnepensionen er fastsat i TPL § 15.

Børnepensionstillægget udgør for hvert barn 8.800 kr. i årligt grundbeløb (1.10.1997), og børnepension udgør for hvert barn 16.700 kr. i årligt grundbeløb (1.10.1997). Børnepension til forældreløse børn udgør dog for hvert barn 33.400 kr. i årligt grundbeløb (1.10.1997).

Børnepensionstillæg i forbindelse med egenpension og børnepension i forbindelse med ægtefællepension kan dog ikke overstige tjenestemandens pensionsgivende lønindtægt. Det samme gælder børnepensioner til en tjenestemands efterladte børn tilsammen.

Svagelighedspension:

Uanset ansættelsestidens længde har en tjenestemand ret til egenpension, såfremt han afskediges på grund af nedsættelse af erhvervsevnen, eller som følge af tilskadekomst i tjenesten (TPL § 2, stk. 2).

Kvalificeret svagelighedspension:

En tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, som han ville have opnået ved at blive i tjenesten indtil det tidspunkt, hvor han skulle være afskediget af sin stilling på grund af alder.

En tjenestemand skal efter de pt. gældende regler forlade sin stilling senest med udgangen af den måned, hvor han fylder 70 år. (Hvis der for den pågældende tjenestemandsgruppe er fastsat en lavere pligtig afgangsalder, er det denne lavere alder, der gælder).

En tjenestemand vil således – afhængig af sin alder ved tjenestemandsansættelsens begyndelse, alder på pensioneringstidspunktet og den gældende afgangsalder - kunne opnå en (kvalificeret) svagelighedspension, der beregnes på grundlag af (op til) 37 års pensionsalder (TPL § 7).

Tilskadekomstpension:

Hvis en tjenestemand afskediges på grund af utjenstdygtighed, som er forårsaget af, at der under udførelsen af tjenesten er overgået ham en tilskadekomst, der begrunder krav på erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, er han berettiget til en egenpension, der gælder for en pensionsalder på 37 år (TPL § 8).

Hvis tjenestemanden ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv har hidført eller væsentlig bidraget til tilskadekomsten, kan finansministeren bestemme, at en forhøjet pension kan nedsættes eller bortfalde.

Opsat pension:

Er du tjenestemand og har opnået pensionsalder på mindst 3 år, og fratræder tjenesten uden at være berettiget til egenpension og uden at overgå til anden ansættelse, der kan medregnes i pensionsalderen, er du berettiget til opsat pension (TPL § 24).

For personer, som fylder 60 år den 1.7.2004 eller senere, udbetales opsat pension fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derover på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog bestemmes, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at en sag herom er rejst over for finansministeren.

Da tjenestemænd efter TPL § 3 er berettiget til afsked på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori han fylder 60 år, kan han i praksis afskediges med en løbende udbetaling af opsat pension, såfremt han ikke har opnået ret til egenpension.