Lyt og inddrag – det giver bundlinje og tilfredse medarbejdere

Kritikken af de offentligt anssatte har i den seneste tid nået nye højder. Vi bliver udskreget som dovne, betonagtige og uden forståelse for den økonomiske virkelighed, vi lever i. Vi sætter egne interesser over fællesskabets. Sagen er imidlertid, at vi er for alt i verden ønsker en effektiv og veldreven offentlig sektor, hvor økonomi og effektivitet hænger sammen ikke udelukker høj faglighed og inddragelse. Alene ved at tænke os med i løsningen, opnår vi det bedste resultat. Så min opfordring er: Stop heksejagten og lad os i fællesskab løfte de udfordringer, den offentlige sektor står overfor.

Af formand Lars Bonde Eriksen

Den seneste tids debat – anført af finansminister Claus Hjort Frederiksen og professor Ove Kaj Pedersen – om den offentlige sektor har efterladt et klart budskab om, at medarbejdere i den offentlige sektor må forstå, at de skal være effektive og levere mest muligt inden for den givne økonomiske ramme. I debatten fremstilles medarbejderne som forkælede, betonagtige, visionsløse og uden bud på, hvordan vi får en effektiv offentlig sektor. Intet kunne være mere forkert. Sandheden er jo, at de offentlige ansatte er ansvarsbevidste og yderst loyale over for deres arbejdsplads.

Så allerførst et opgør med fordommene: De offentligt ansatte har intet imod en effektiv, veldrevet og professionel offentlig sektor, hvor der er styr på økonomi, ressourcer og effekt. De offentlige ansatte kan netop godt se, at det er fundamentet for at kunne skabe en god arbejdsplads og for at bevare danskernes tillid til den offentlige sektor og fortsatte vilje til at betale skat. Og selvfølgelig skal der være klare mål, der kan give retning for prioriteringer og sikre, at der er fokus på kerneopgaven.

En offentlig sektor i verdensklasse?

Men skal vi lykkes med en offentlig sektor i top, skal de offentlige ansatte inddrages i udviklingen samtidig med, at styring og kontrol reduceres til der, hvor det giver mening. Vi skal ikke inddrages for at fremme egne eller fagets interesser, men fordi vores input er en væsentlig del af løsningen.  Igennem alle ledelseslagene skal de offentligt ansattes faglighed og kreativitet bringes i spil. Medinddragelsen giver simpelthen bedre løsninger.

Når kollegaerne i SKAT skriger på flere ressourcer, er det jo ikke for at kunne holde længere kaffepauser, men fordi, de om nogen ved, at det er vejen til en professionel indsats og dermed i sidste ende flere penge i statskassen til glæde og gavn for os alle.

Når regeringen vælger at flytte 4.000 arbejdspladser, arbejder vi alle for, at det skal lykkes. Ikke fordi vi som offentlige ansatte synes, det er verdens bedste idé endsige smart, fagligt forsvarligt eller den bedste måde at udnytte ressourcerne på. Nej vi leverer, fordi vi er loyale, og fordi vi for alt i verden vil have, at den service, borgerne forventer imødekommes. Der er ikke tale om, at vi hypper egne kartofler på bekostning af fællesskabet. Snarere tværtimod.

Men skal vi lykkes med en offentlig sektor i top, skal vi inddrages i udviklingen, fordi vores input er en væsentlig del af løsningen.  Igennem alle ledelseslagene skal de offentligt ansattes faglighed og kreativitet bringes i spil. Medinddragelsen giver simpelthen bedre løsninger.

Behov for sporskifte

Er det så det vi oplever? Desværre nej. Faktisk har jeg en fornemmelse af, at offentlige ledere et langt stykke hen ad vejen forsøger at holde medarbejderne ude. I stedet for at se mulighederne i samarbejdet og dialogen, ser de begrænsninger.

Der er behov for et sporskifte. Politikerne, toplederne og embedsfolk må tage de offentlige ansatte med på råd. Det kræver, at de er i dialog med de offentligt ansatte og dermed får et større kendskab til vores virkelighed. Og det kræver tillid til de offentligt ansatte. Gør politikerne, toplederne og embedsfolk det, kan vi nå til et punkt, hvor resultatstyringen og økonomisk ansvarlighed går hånd i hånd med faglighed og trivsel.

 

 

STATE indkaldelse til generalforsamling 2016

STATE   -  sammenslutningen af TAT-medlemmer ved erhvervsskolerne

Formand: Kim Hassel-Pflugh, Syddanske Erhvervsskole, Munke Mose Allé 9, 5100 Odense.
Tlf. 7010 9900

 

Indkaldelse til generalforsamling

Tidspunkt: Onsdag den 25. maj 2016 kl. 16.00

Sted: Syddansk Erhvervsskole, Blangstedgårdsvej 1B, 5220 Odense SØ (Skolehjemmet)

Under henvisning til varslingen på hjemmesiden, indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i Sammenslutningen af TAT-medlemmer ved Erhvervsskolerne.

Dagsorden ifølge vedtægterne

1.     Valg af dirigent

2.    Beretning

3.    Regnskab

4.    Indkomne forslag*), herunder fastsættelse af kontingent

5.    Valg til bestyrelsenKim Hassel-Pflugh (formand) - genopstiller
       Knud-Erik Krøjer Hansen (næstformand) - genopstiller
       Max Laigaard (kasserer) – genopstiller ikke

6.    Valg af 2 revisorer

7.    Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen samt 1 revisorsuppleant

8.    Eventuelt

*)   Der er ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen

Generalforsamlingen afsluttes med en middag til de tilmeldte.

OBS
Af hensyn til middagsarrangementet og eventuel omkostningsrefusion, skal der ske tilmelding til generalforsamlingen på nedenstående blanket.

Der vil kun være middag til de der har tilmeldt sig rettidigt!

Med venlig hilsen
Kim Hassel-Pflugh
Formand

 

 

STATE   -  sammenslutningen af TAT-medlemmer ved erhvervsskolerne

Formand: Kim Hassel-Pflugh, Syddansk Erhvervsskole, Munke Mose Allé 9, 5000 Odense C,
Tlf. 70 10 99 00 

 

 

Tilmelding til generalforsamling 

Onsdag den 25. maj 2016 kl. 16.00
Syddansk Erhvervsskole, Blangstedgårdsvej 1B, 5220 Odense SØ 

 

Undertegnede ønsker at deltage i generalforsamlingen.                                           

I det omfang mine rejseudgifter ikke på anden måde bliver dækket (f.eks. af skolen), ønsker jeg mine rejseudgifter dækket af STATE efter Statens regler.                                                                       

Refusion sker ved, at der efter generalforsamlingen indsendes fornøden dokumentation til foreningens kasserer, Max Laigaard.

HUSK tilmelding til middag.                                                                               

Tilmelding returneres senest den 19. maj 2016 til sammenslutningens formand:

                                             Økonomichef Kim Hassel-Pflugh

                                             Syddansk Erhvervsskole

                                             Munke Mose Allé 9

                                             5000 Odense C

                                             Mail: khp@sde.dk

 

Dato ____________

 

Navn                                                            (underskrift)                                                                  (skole)

 

 

Generalforsamling i STATE

 STATE   -  sammenslutningen af TAT-medlemmer ved erhvervsskolerne

Indkaldelse til generalforsamling onsdag den 25. maj 2016 kl. 16.00 på Syddansk Erhvervsskole, Blangstedgårdsvej 1B, 5220 Odense S (Skolehjemmet).

Dagsorden ifølge vedtægterne

1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg til bestyrelsen
6. Valg af 2 revisorer
7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen samt 1 revisorsuppleant
8. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen den 25.5.2016, skal indsendes til formanden: Kim Hassel-Pflugh, Syddansk Erhvervsskole, Munke Mose Allé 9, 5000 Odense C. og være ham i hænde senest tirsdag den 10. maj 2016 med morgenposten eller på mail khp@remove-this.sde.dk.

Kim Hassel-Pflugh
Formand
Tlf. 70 10 99 00

 

 

Mindre for mere – New Public Management under pres men intet ændres!

Kan det virkelig passe, at de seneste 30 års massive indførelse af New Public Management (NPM) har betydet, at vi har fået mindre for vores skattekroner, at servicen er faldet og klagerne steget? Ja, siger de to anerkendte forskere Chrisoffer Hood og Ruth Dixon. De har empirisk undersøgt, hvad indførelsen af NPM har betydet for Storbritannien.

Indledningsvis er det værd at bemærke, at Storbritannien over de sidste 30 år med Thatcher, Major, Blair og nu Cameron er et af de lande i verden, der mest aggressivt har anvendt NPM. Videre er det værd at notere sig, at Hood og Dixon ikke er hvem som helst. Hood er den forsker, der i 1991 navngav den dengang nye forvaltningspolitiske reformbølge, der søgte at øge den offentlige sektors effektivitet gennem markedsgørelse. Så alt i alt er det værd at bemærke de konklusioner, som de to forskere kommer frem til.

Den korte konklusion er: NPM har fejlet i sin bestræbelse på at skabe mere effektivitet og kvalitet. NPM har i stedet skabt en offentlig sektor, der både er dyrere og dårligere. De to forskere peger på, at den offentlige sektors driftsomkostninger målt i faste priser (der kontrolleres altså for inflation) er steget i perioden 1980 til 2010 samtidig med, at utilfredsheden med den offentlige sektor er vokset. Så i stedet for at få mere for mindre, som vi blev og bliver lovet, får vi mindre for mere!

Er tillidsreformen svaret?

Debatten om NPM er ikke ukendt i Danmark. Vi har som fagbevægelse længe talt for, at styringen af den offentlige sektor i langt højere grad skal centreres om medarbejdernes faglighed til at løse kerneopgaven. Sammen med den tidligere regering aftalte vi syv principper for modernisering af den offentlige sektor – også kaldet Tillidsreformen. Helt centralt for aftalen er, at arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen er enige om, at der er behov for at styre den offentlige sektor på en ny måde. Graden af kontrol, skævvridende regler og behovet for dokumentation har betydet, at medarbejderne bruger deres faglighed og ressourcer forkert med det resultat, at vi får ja mindre for mere.

I stedet skal der skabes større tillid til de ansattes faglighed, erfaring og ansvarlighed. Tilliden skal give medarbejderne frihed til at vælge de metoder og løsninger, som giver de bedste resultater. Det kræver naturligvis, at der er tiltro til den enkelte medarbejder. Tilliden opstår, når ledelsen stoler på, at medarbejderne laver et godt stykke arbejde, som lever op til en fælles forståelse af, hvad målet med arbejdet er. For eksempel kan specialarbejderen selv vurdere, hvornår græsset skal slås, så det aldrig bliver længere end 7 cm. Hun behøver ikke et skema, hvori der står, at det skal slås mandag, onsdag og fredag fra kl. 10 til 12.

Tillid skal gennemsyre den offentlige sektor. Det er ikke nok, at den enkelte leder stoler på sine medarbejdere, hvis politikere og embedsmænd længere oppe i systemet konstant hælder nye regler og procedurer i hovedet på arbejdspladsen. Omvendt har færre centrale regler lille effekt, hvis den lokale leder ikke stoler på medarbejdernes faglighed og ansvarlighed.

Tilbage til hverdagen

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har haft et fromt håb om, at regering og staten som arbejdsgiver kunne se fidusen i at inddrage medarbejderne i langt højere grad. Desværre er jeg blevet skuffet gang på gang. Jeg oplever en regering og en statslig arbejdsgiver, der i stigende grad sætter tommeskruerne på. Udgangspunktet er, at de faglige organisationer er til besvær, de ikke bidrager til løsninger, og medarbejderne er brikker i et spil, som det bogstavlig talt er muligt at flytte efter forgodtbefindende.

Der er behov for, at vi som parter – arbejdsgiver og lønmodtager – genfinder og genopliver den tradition, hvor begge parter giver og får med det formål, at begge parter vinder. Og hvad vigtigere er, at vi får mest muligt for vores skattekroner. For i sidste ende sikres en effektiv og produktiv offentligt sektor alene gennem samarbejde, dialog og enighed og ikke kontrol, envejskommunikation og diktater.

Desværre ses et billede af en statslig arbejdsgiver, der vil det sidste. Det er ærgerligt og beskæmmende. Det eneste der er sikkert er, at vi får mindre god service og velfærd for vores skattekroner.    

 

      

Sikring af løn ved udflytning

Det er og har været en dårlig proces, nu hvor tiden nærmer sig udflytning, og mange emner ikke kan finde et centralt udgangspunkt. At det hele efterhånden står i et noget specielt lys forstærkes ikke mindst af, at man nu nogle steder ikke må sige ordret udflytning, da det er negativt ladet! Det hedder etablering af det og det, men er ikke udflytning eller er det nu ikke det?

CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) har siden vedtagelsen af regeringens udflytningsplan af statslige arbejdspladser forsøgt at få vedtaget fælles regler for de mange medarbejdere på 5 centrale punkter, der bliver ramt af denne beslutning.

Det har trods Finansministerens ord om en proces, der skulle tage hensyn til de berørte, været en kamp fra hus til hus. Der er nu kommet en aftale om sikring af løn ved udflytning. Der kunne ikke skabes enighed om beløb til out-placement, hvorfor Finansministeriet har defineret et beløb på 15.000 kr. pr medarbejder til de, der ikke kan/ønsker at flytte med. Dog vil visse grupper – fx tjenestemænd - som udgangspunkt ikke være en del af dette, hvorfor der lokalt skal ske drøftelser.

Læs mere her  http://www.modst.dk/Servicemenu/Nyheder-og-presse/Nyhedsarkiv/OEkonomistyrelsen/~/media/Files/Presse/Fakta%20ansatte.pdf

 

 

 

 

Suspension af reguleringsordningen i 2016

Lille faktaopdatering om suspension af reguleringsordningen i 2016

Ved aftaleforhandlingerne i 2015 blev det aftalt, at man i 2016 suspenderede reguleringsordningen pr. 1. april 2016, hvilket betyder, at der ikke vil ske udmøntning herfra i 2016. Det blev endvidere aftalt, at der pr. 1. april 2016 kan ske udmøntning fra det såkaldte privatlønsværn*. Beregning af privatlønsværnet viser dog, at der ikke sker (negativ) udmøntning herfra i 2016.  

Dette rejser naturligt spørgsmålet: Hvad ville reguleringsordningen have udmøntet, såfremt denne ikke var suspenderet? En gennemregning af ordningen viser en udmøntning på 0,65 pct., som i givet fald skulle være givet oveni den aftalte stigning på 0,80 pct. pr. 1. april. 

Værdien af en reguleringsordning på 0,65 pct. er som nævnt ikke en del af det samlede OK15 resultat og udmøntes ikke. Værdien indhentes og opsamles ikke med reguleringsordningen i 2017 eller senere og er dermed ikke en permanent del af lønniveauet i staten.

* Ved OK15 indføres et privatlønsværn, som vil modvirke, at statens lønudvikling vil ligge højere i aftaleperioden end lønudviklingen i den private sektor. Der sker udmøntning fra privatlønsværnet, når de statslige lønninger er steget mere end lønningerne i den private sektor. Når statens lønninger stiger mindre end lønningerne i den private sektor, udmønter privatlønsværnet 0 pct.

 

 

 

 

3-part: Hvor er den offentlige sektor, og hvad skal vi med indslusningsløn?

Af formand Lars Bonde Eriksen

Godt nytår til alle.

Nu skulle det være sikkert og vist. Regeringen vil i begyndelsen af marts 2016 invitere arbejdsmarkedsparter til 3-partsdrøftelser. På et regeringsseminar som afholdes i uge 2 vil regeringens topministre lægge sporene for, hvorledes der kan skabes et fast samarbejde om trepartsforhandlingerne. Det forlyder, at regeringen ønsker en såkaldt treparts-institution, hvor parterne løbende kan mødes og drøfte forskellige temaer og nok så vigtigt lave aftaler om de enkelte elementer. Der lægges dermed op til kontinuerlige og sekventielle trepartsdrøftelser, hvilket står i skærende kontrast til tidligere tider.

Analysen fra Lars Løkke Rasmussens side må være, at han har behov for en succes med arbejdsmarkedsparter, men at historien skræmmer. Under den forrige regering kom 3-partsforhandlingerne – som bekendt – aldrig i gang, før de blev skrinlagt af LO. En situation statsministeren under ingen omstændigheder ønsker gentaget. Katastrofescenariet for Lars Løkke Rasmussen er en indbydelse, som bliver afvist inden den er modtaget.

Derfor kan det også synes yderst fornuftigt at bryde forhandlingerne op i enkelte temaer. Det første tema bliver efter sigende integration, hvor det altoverskyggende emne bliver indslusningsløn. Beskæftigelsesministeren har tidligere bebudet, at et hovedtema til trepart bliver, hvorledes flygtninge og indvandrere kan integreres på det danske arbejdsmarked. Og i den forbindelse har han ikke lagt skjul på, at indslusningsløn er en del af løsningen. Umiddelbart giver det anledning til to spørgsmål:

1.   Hvordan indtænkes den offentlige del af fagbevægelsen i trepartsforhandlingerne?

2.   Hvad skal vi mene om indslusningsløn?

Det er hovedorganisationerne – det vil sige LO, Akademikerne og FTF, der forhandler trepart. Traditionelt har LO været toneangivende i forhandlingerne, og der er intet, der tyder på, at det ikke også er tilfældet i de kommende. LO er kendetegnet ved et stærkt fokus på den private sektor, hvorfor jeg er bekymret for, hvorledes den offentlige sektor tænkes ind. Det er jo ikke helt ligegyldigt, når der skal tales integration og indslusningsløn, at der er en offentlig vinkel. Det er derfor centralt, at FTF får sat en scene, der også dækker den offentlige sektor. Det bliver i særdeleshed vigtigt, når der skal findes konkrete løsninger. 

På statens område har vi allerede en aftale om oplærings- og integrationsstillinger. Grundelementerne er, at man ansættes på overenskomstmæssig løn, men at 20 pct. af arbejdstiden anvendes til oplæring, hvorfor man kun får udbetalt 80 pct. af den overenskomstmæssige løn. Aftalen er et udtryk for, at vi som parter godt kan finde en model, hvor vi ikke skaber et lønpres samtidig med, at der er fokus på, at nøglen til langvarig succes inden for integrationsområdet er oplæring.

Jeg vil gerne understrege, at aftalen om integrations- og oplæringsstillinger er lavet i anden tid, og ikke nødvendigvis er svaret på den massive udfordring, som vi kan stå over for nu. Jeg nævner den, idet aftalen er et udtryk for, at vi kan integrere uden at gå på kompromis med overenskomst-mæssige vilkår. For mig at se bliver det afgørende. Vi kan og skal ikke aftale forringelse af vores overenskomster under dække af, at det er med til at sikre integrationen. Som fagbevægelse skal vi gøre alt for at afbøde og hjælpe de mennesker, der er på flugt. Men det er ikke en hjælp på den lange bane at sætte lønnen ned. Det vil alene afstedkomme en ting. Ringere vilkår for os alle på sigt.

Nu er der så bare tilbage at vente på invitationen. Den kommer helt sikkert i februar 2016. Spørgsmålet er, om der også kommer et resultat.

Aktuelt

Kære medlemmer

Notat fra kammeradvokaten vedr. rejsetid i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser.

 

Venlig hilsen

Sekretariatet

 

 

 

Er du interesseret i at læse mere, kan du læse Bente Sorgenfreys blogindlæg her.