TAT - Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Kontakt til sekretariatet

Kontakt til sekretariatet:

  • Telefontid tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 10 - 12. Tlf. 2398 2119
  • E-mail til sekretariatet vil blive besvaret hurtigst muligt.

 

 

2. februar 2017

Tid til forandring - nok er nok!

Af: Formand Lars Bonde Eriksen

Allerførst tak.
Tak til CFU (de faglige organisationers forhandlingssammenslutning på det statslige område) for at sige Nok Er Nok til den nye minister for offentlig innovation. Statens ansatte skal respekteres. Det sker blandt andet gennem dialog med de faglige organisationer. En dialog der gennem de seneste mange år mere eller mindre er forsvundet. Det er ikke længere naturligt at finde fælles løsninger på arbejdspladsen. Sund fornuft er erstattet af juridiske argumenter. Og jeg oplever igen og igen, at de faglige organisationer og ikke mindst vores tillidsrepræsentanter bliver statister frem for centrale aktører i udviklingen af staten som arbejdsplads. Det er ærgerligt og med til at underminere den danske model.

Ny regering – ny minister for staten

Da Lars Løkke Rasmussen præsenterede sin nye regering, var der flere overraskelser. Den største var nok Thyra Franks udnævnelse til ældreminister. To ting var særdeles overraskende i den sammenhæng: For det første at vi fik en ældreminister. For det andet at Thyra Frank kom tilbage på den politiske scene. Om Lars Løkke Rasmussen i dag tænker, at det kunne han godt have været foruden, skal jeg lade være usagt. Jeg er langt mere optaget af en anden udnævnelse i regeringen. En udnævnelse, som har stor betydning for udviklingen af den offentlige sektor, og de vilkår vi som medarbejdere har i staten.

Umiddelbart tænkte jeg ikke meget over, at Sophie Løhde blev innovationsminister. Det er jeg så kommet til siden. Som bekendt er djævlen begravet i detaljen. For når regeringsgrundlaget nærstuderes, viser det sig, at Sophie Løhde overtager styringen af den offentlige sektor herunder overenskomstforhandlingerne. En opgave der tidligere lå hos finansministeren, hvilket synes naturligt, da ministeren også er rigets kassemester.

Den positive udlægning af udnævnelsen af en innovationsminister er, at vi nu får en minister, der kan hellige sig de offentligt ansatte, og ikke mindst de ansattes vilkår. Historien har vist, at finansministeren er en travl minister, hvor de offentligt ansatte ikke altid står øverst på to-do-listen. Så et udfald af en innovationsminister er, at hun får mere tid til de statsligt ansatte.

Den mere negative og dyster udlægning er, at der med en innovationsminister er kommet et rockwool lag mellem de offentlige ansatte og finanserne. Sophie Løhde er ikke kassemester, og skal dermed ”spørge om lov” hos finansministeren. Sagt på en anden måde kommer CFU længere væk fra magtens centrum, og der hvor beslutningerne træffes.

Alene tiden kan vise, hvor vi lander.

Genskab balancen mellem parterne

Men allerede nu kan det konstateres, at samarbejdet mellem den nye minister og de faglige organisationer er kommet dårligt fra start. Den 21. december meddelte CFU, at samarbejdet med Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen stoppede på en række områder. Den konkrete årsag er, at Social- og Indenrigsministeriet har valgt at inddrage medarbejdernes fridage den 5. juni samt 24. og 31. december. Men som jeg har forstået det, var CFU’s anbringende over for ministeren mere. Det er ikke alene et spørgsmål om fridage. Det er et spørgsmål om ordentlighed og respekt for partssystemet.

CFU ønsker med andre ord, at ministeren signalerer en ny måde at være arbejdsgiver på.

Jeg må for mit vedkommende sige, at det var på tide. Jeg synes, at vi som faglige organisationer alt for længe har oplevet en arbejdsgiver, der alene tænker i excel ark. Væk er dialogen og respekten for medarbejderne. Samarbejdsudvalget er et orienteringsforum, tillidsrepræsentanterne er til besvær og partssystemet opfattes generelt som en klods om benet for udfoldelsen af ledelsesretten. Det er altid drastisk at stoppe et samarbejde med den part man skal udvikle statens arbejdspladser med.

Og tiden må vise om CFU gjorde klogt i at trække en streg i sandet. Jeg kan sige, at jeg tror det er nødvendigt – uanset hvad resultatet ender med. Vi kan ikke som faglige organisationer bliver ved med at blive kørt over med et argument om, at vi nok kan forstå, at vi skal køre længere på literen. De statslige ansatte har om nogen vist forståelse for den økonomiske situation, som Danmark kom i efter krisen. Er man i tvivl kræver det bare en gennemlæsning af overenskomsterne fra 2011, 2013 og 2015.

Der er et ord der kendetegner dem: Ansvarlighed. Vi kan ikke længere være ansvarlige og samtidig blive decimeret til en parentes i forhandlingssystemet. Det er behov for, at balancen mellem arbejdsgiver og arbejdstagere genskabes.

Jeg tror og håber, at CFU’s kamp lykkes. Jeg er bevidst om, at det kræver meget af organisationerne og ikke mindst tillidsrepræsentanterne, SU-medlemmerne og medlemmerne generelt.

Der er fløjet op til kamp for vores rettigheder, jeg håber, at I vil støtte op i hverdagen, det bliver der brug for.

 

 

Tjenestemændenes låneforening

Oplysninger om Halvårsmeddelelse fra Tjenestemændenes Låneforening findes på deres hjemmeside under Nyt fra TL

Bente Sorgenfreys blog

Er du interesseret i at læse mere, kan du læse Bente Sorgenfreys blogindlæg her.